Gerlev |
Stedet, hvor der er rester efter et voldsted i Gerlev.
|
|
ccccccccccccccccccccc |
Gerlev |
||
1361-1362 | I Gerlev har ligget mindst én hovedgård'. 1361-62 nævnes Mogens Pedersen (Skytte) af Gerlev. | |
1417-1435 | Peder Andersen af slægten Griis (af Nordrup} nævnes i Gerlev. | |
1435-1445 | Også Barvid Pedersen (Barritsen) skrev sig »in Gerleff«. | |
1445-1477 | Senere beboedes gården i hvert fald 1445-1477 af væbneren Peder Jensen (Jernskæg). | |
1473-1477? | I samme periode (i hvert fald i året 1473) forekommer også en Mathis Persson i Gerlev, hvis våbenmærke var en enhjørning. | |
1477-1483 | Derefter nævnes 1483 væbneren Lars Bille. | |
1482-1486 | Samtidig og nogle år efter hører vi om en anden væbner, nemlig Herluf Pedersen (Krag) i Gerlev. | |
1486-1507 | 1507 lå Gerlev hovedgård øde som så meget andet gods i Horns herred. 4 pund skyld i godset, som havde tilhørt Sidsel Ovesdatter Lunge blandt det strøgods, hun ejede under Egede, (død 1503, enke efter Torben Bille til Svanholm), deltes da mellem deres børn. En så kraftig deling må have indebåret, at et så lille gods som Gerlev må være reduceret til et antal bøndergårde, som for børnene har været en del af deres strøgods. |
|
* Som det fremgår er ejerforholdene brogede og meget skiftende. Det er svært at se arvegange og mønstre i de mange ejer(skifter). Noget af flimmeret kan måske skyldes, at der har været ikke én, men to væbnergårde i Gerlev.